Hvad har Design Week Kolding og hacking tilfælles?

Design Week Kolding handler om godt og innovativt design. DWK sætter fokus på både designproduktet og designprocessen, da den er med at skabe forståelsen af designet og hvor meget arbejde, der ligger bag. 

DWK viser betydningen af et godt design, og hvordan det kan ændre alt fra tøj til biler til offentlige institutioner. Det gode design er kernen i DWK og det gælder også for hacking. Hacking handler også om design, da hacking bliver designet til at påvirke både softwareprogrammer og mennesker. 

Et godt design, f.eks. til en bypark eller et træmøbel, bliver skabt af mennesker. Hvad enten designeren bag er en enkelt person eller en hel virksomhed, så starter det hele med én person. I hacking starter det også med en person, nemlig hackeren. Den hacker kan enten arbejde alene eller i en gruppe eller netværk. 

Udover at design starter med mennesker, så slutter det også med mennesker, da design skabes til nogen. Designet kan altså derfor enten æstetisk eller funktionelt være optimalt for de personer, det er skabt til. Dette princip er præcis det samme inden for hacking. Hackerangreb, f.eks. phishing, skal grafisk og indholdsmæssigt designes, så personer ikke opdager, at det er et hackerangreb. Det skal også designes, så det fungerer optimalt, f.eks. så det lynhurtigt installerer malware eller henter personlige informationer fra offerets computer, tablet eller mobil. 

Designet i hackerangreb er både teknisk og kommunikativt

Den kommunikative del af designet produceres, så den er overbevisende og troværdig. Dette kan gøres med social engineering. Social engineering er en strategi eller proces, hvori hackere manipulerer deres ofre til at udføre nogle ønskede handlinger, f.eks. at klikke på et link i en phishing-e-mail

Det kan gøres ved at intimidere offeret med trusler eller presse dem med tidsfrister. De kan også lokke med finansielle eller personlige gevinster, eller vække offerets nysgerrighed eller medlidenhed. Uanset hvad er designet skabt til at snyde mennesker, så hackerne kan få, hvad de vil have.  

Design Week Kolding fremviser kun de bedste, mest innovative og mest livsberigende designs. Designs i hackerangreb er ofte også innovative, men langt fra livsberigende – og kun gode for hackerne. 

Ondsindede designs

Næste gang du deltager i DWK og nyder designene og kulturen, så husk på, at du altid skal være opmærksom på de ondsindede designs i verden – og gøre hvad du kan for at undgå dem.